Forside

Om 1roW - Denmark

Kontakt

Forum

Chat

Helpdesk

Profiler

Partnere

Brugernavn: Password: Opret Profil    Glemt Password    Fordele

1roW - Denmark

Exclusive

Opskrifter

1roW - Gaming

Gaming Center

Sommerens events 2011
Kategori: Artikel
Oprettet: d. 16-6-2011 @ 21:57
Kommentarer: 0



Af: WaCkY

Sommeren 2011 er så småt igang og det varer ikke længe før alle de store arrangmenter løber afsted rundt omkring hovederne på os.
Festuger, koncerter, turer, sportsdage og meget andet har i den seneste år været i høj kurs for mange af os, og det ser ud til at det bliver på samme måde igen i år, da en masse kendte ting er tilbage på programmet.
Vi har ligesom de forgangne år samlet en lille liste over hvad der egentlig sker hernede omkring Næstved og omegn i løbet af sommeren, både af vores egne såvel som andre store arrangementer.


Tur til Golf & Funpark 2011
Hvornår: Søndag d. 10. Juli
Hvor: Golf & Funpark i Væggerløse
Pris: 200,- pr. person + transport

Beskrivelse:
Vi lavede en test sidste år og arrangede en tur for en mindre gruppe mennesker hvor vi tog til Golf & Fun Park i Marienlyst for at prøve kræfter med deres forskellige aktiviteter, og det blev en kæmpe succes.
Derfor var det åbentlyst at vi igen i år skulle en tur sydpå for at skyde bolde mod huller og meget andet. Arrangementet er åbent for alle og man kan tilmelde sig i vores Get Together sektion.


Næstved Festuge
Hvornår: d. 22. Juni - d. 25. Juni
Hvor: Næstved City
Pris: Op til 300,- pr. person

Beskrivelse:
Sidste års festuge i Næstved gik ærligt talt noget i vasken, bogstaveligt talt i det at det regnede det meste af tiden, hvilket gjorde at mange blev væk. Det har dog ikke skræmt arrangørerne fra at give det en chance til.
Der er en del justeringer i forhold til sidste år, blandt andet skal man nu købe sig et armbånd som giver adgang til alle koncerter og giver noget rabat i butikkerne når der er Citynight.
I kan læse meget mere om hvad der er på programmet og hvordan man anskaffer sig et armbånd i vores artikel omkring festugen.


Kapsejllads i Karrebæksminde
Hvornår: Søndag d. 3. Juli
Hvor: Karrebæksminde / Enø
Pris: Gratis

Beskrivelse:
Dette er et arrangement som tiltrækker rigtig mange mennesker til den lille sommerby, Karrebæksminde, primært fordi at... ja, der bliver drukket en helvedes masse bajere. Samtidig er der noget med nogen både som sejler nogen prøver osv, men det er primært ikke det publikum går det store op i.


Vordingborg Festuge
Hvornår: d. 11. Juli - d. 16. Juli
Hvor: Vordingborg Slotstorv
Pris: Gratis

Beskrivelse:
Man behøver snart ikke at beskrive Vordingborg Festuge, da det for mange bare er noget der skal opleves hvert år. I år bliver heller ikke nogen undtagelse da et stjernespækket mandskab er linet op til at få Slotstorvet til at gynge.
I kan læse meget mere om programmet og selve festugen i vores artikel om Vordingborg Festuge.


Grøn Koncert
Hvornår: Lørdag d. 23. Juli
Hvor: Holsted Nord, Næstved
Pris: Op til 220,- pr. person

Beskrivelse:
Ligesom vi ser det med Vordingborg Festuge, så er Grøn Koncert ved at være en tilbagevendende begivenhed for både store og små. Igen i år ser musikprogrammet ganske godt ud og mon ikke at det bliver en festlig dag i det grønne.
I kan også her læse meget mere om hvem der kommer og spiller osv i vores artikel om Grøn Koncert 2011.


1roW Sportsdag 2011
Hvornår: Lørdag d. 6. August
Hvor: Dyreskuepladsen, Næstved
Pris: Op til 75,- pr. person

Beskrivelse:
Denne dag er også ved at blive en mindre tradition i vores lille community, og igen i år bliver der budt op til dans på Dyreskuepladsen i Næstved. Fodbold, Volleyball og 1roW - Løbet kommer til at danne rammerne om en dag i det grønne hvor folk kommer til at få sved på panden og have det skide sjovt!
Arrangementet er allerede klar til tilmelding og er åbent for alle i communityet. Se meget mere i vores Get Together sektion eller i denne nyhed.


Brisses Havefest
Hvornår: Lørdag d. 20. August
Hvor: Brisses forældres have
Pris: 80,-

Beskrivelse:
Den gamle tradition der blev vækket til live igen sidste år efter hele 5 års fravær fortsætter for fulde sejl her i 2011. Vi gør klar til at fylde haven på Kalbyrisvej igen i år med masser af mad, drikke og festglade mennesker! I forhold til sidste år ligger denne fest dog lidt senere på året, men mon ikke at vejrguderne er med os, som altid når der er Brisses Havefest!


Som man kan se, så er der igen i år lagt op til en masse forskellige events for alle piger og drenge derude i det sydsjællandske!
Hvis der er nogen vi ikke har fået skrevet på som i mener burde have en rubrik, så tøv ikke med at smide en kommentar!

Vi ses derude i sommeren alle sammen!
Links & ting med relation til dette indlæg
Nyhed: 1roW - Sportsdag 2011 er klar!
Get Together: 1roW - Sportsdag 2011
Get Together: Tur til Golf & Fun Park 2011
Artikel: Grøn Koncert 2011
Artikel: Vordingborg Festuge 2011
Artikel: Næstved Festuge 2011
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Du kan oprette en gratis bruger på 1roW.dk ved at gå ind i "Opret Bruger"

Følg os også på:

Følg os på Facebook   Følg os på Facebook

Copyright© 1roW - Denmark, 2000-2014 - Alle rettigheder forbeholdes. - info@1roW.dk

| Helpdesk | Regler for brug | Ophavsret | Statistikker | Link til os | Jobs | Powered by WaCkYshome |

1roW - Denmark    1roW - Events    1roW - Gaming    Klub Mums